Quick filters:
Page 2 of 6
G forst Stock Photos and Images
RMPFHD97–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 39. Fig. 12. Udviklingen af tægen Plesiocoris rugicollis fra æg (a) til imago (g). Ydre vingeanlæg spores efter 2. hudskifte (d). Imago er gengivet i mindre målestok end larverne. (Her fra Imms). viser sig først som en fortykkelse af hudens levende celleepitel under kitinen (fig. 13); derefter opstår ved nærmeste hudskifte en lille udposning på det sted,. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrati
RMW272ED–Archive image from page 34 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill40dans Year: 1907 31 afrundet, Bagenden skraanende med noget afskaaret Spids. De smaa Umboner ved Midten. Skallerne glin- sende, olivenbrune eller grønlige med afvekslende Fig. 17. Larve af Yoldia. Stærkt forst. (Efter Drew). mørkere eller lysere, koncentriske Baand. Foran Umbo ca. 36, bagved ca. 29 Tænder. Længde omkr. 40 mm. Y. hyperborea lever i Nutiden i de arktiske Have og naar mod Syd til Lofoten, Island, Massachusetts og Be
![. Die Natürlichen Pflanzenfamilien : nebst ihren Gattungen und wichtigeren Arten, insbesondere den Nutzpflanzen . Fig. S. ADenteüa repens Forst, ^^'^rn Lingssc^nm. - B, CSynapt^^ü^^^^^ im Längsschnitt. - U-G Oldmlandm commlosa L D Habitns; A Bl. '^l^^^f !l'''^!";,f ,^0/A^// capitatum repens DC. Fr. im Querschnitt - J ^*.'''''?<''"'i«%"«'';'^- flachen -'il/ .V SpWadidii cacspitoso Bl. (BentU.) K. Seh. Fr. - L l'ohjnm yemtnala Hook, f- »'"^/"^^''S o'o ° ,â ,â Siütaia liiere. Fr. - f^ â « Crt.ek- M Fruchtstand; .Y Fr. - 0 Ophiorrhiza Mungos L ^rnchtstand - P Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/ME7X21/die-natrlichen-pflanzenfamilien-nebst-ihren-gattungen-und-wichtigeren-arten-insbesondere-den-nutzpflanzen-fig-s-adentea-repens-forst-rn-lingsscnm-b-csynapt-im-lngsschnitt-u-g-oldmlandm-commlosa-l-d-habitns-a-bl-lf-!l!quotf-0a-capitatum-repens-dc-fr-im-querschnitt-j-ltquotiquot-flachen-il-v-spwadidii-cacspitoso-bl-bentu-k-seh-fr-l-lohjnm-yemtnala-hook-f-quotquots-oo-sitaia-liiere-fr-f-crtek-m-fruchtstand-y-fr-0-ophiorrhiza-mungos-l-rnchtstand-p-ME7X21.jpg ". Die Natürlichen Pflanzenfamilien : nebst ihren Gattungen und wichtigeren Arten, insbesondere den Nutzpflanzen . Fig. S. ADenteüa repens Forst, ^^'^rn Lingssc^nm. - B, CSynapt^^ü^^^^^ im Längsschnitt. - U-G Oldmlandm commlosa L D Habitns; A Bl. '^l^^^f !l'''^!";,f ,^0/A^// capitatum repens DC. Fr. im Querschnitt - J ^*.'''''?<''"'i«%"«'';'^- flachen -'il/ .V SpWadidii cacspitoso Bl. (BentU.) K. Seh. Fr. - L l'ohjnm yemtnala Hook, f- »'"^/"^^''S o'o ° ,â ,â Siütaia liiere. Fr. - f^ â « Crt.ek- M Fruchtstand; .Y Fr. - 0 Ophiorrhiza Mungos L ^rnchtstand - P Stock Photo")
RMME7X21–. Die Natürlichen Pflanzenfamilien : nebst ihren Gattungen und wichtigeren Arten, insbesondere den Nutzpflanzen . Fig. S. ADenteüa repens Forst, ^^'^rn Lingssc^nm. - B, CSynapt^^ü^^^^^ im Längsschnitt. - U-G Oldmlandm commlosa L D Habitns; A Bl. '^l^^^f !l'''^!";,f ,^0/A^// capitatum repens DC. Fr. im Querschnitt - J ^*.'''''?<''"'i«%"«'';'^- flachen -'il/ .V SpWadidii cacspitoso Bl. (BentU.) K. Seh. Fr. - L l'ohjnm yemtnala Hook, f- »'"^/"^^''S o'o ° ,â ,â Siütaia liiere. Fr. - f^ â « Crt.ek- M Fruchtstand; .Y Fr. - 0 Ophiorrhiza Mungos L ^rnchtstand - P
RM2AWFJN1–Handbuch der Pflanzenkrankheiten . r diesenauch das in Fig. 148 dargestellte. Wir erkennen einen unregelmäfsig fünfseitigen Markkörper (ni), um-geben von einem schmalen, einseitig stärker ausgebildeten Holzringe [h).Dieser Holzring schliefst aber nach aufsen hin nicht mit einer regel-mäfsigen Cambiumzone ab, wie dies im normalen Zweige der Fall ist,sondern geht plötzlich in ein lockeres, weitzelliges Parenchymholz (ph) 1) Lehrbuch der Pflanzenkrankheiteii. Berlin, Springer 1900, S. 220, 221. -) Petersen, O. G., Natterfrostens virkning paa Bögens ved. — Sep. Det forst-lige Forsögsvaesen, I, 190
RMPFHCM5–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 151 Synssansen er meget stærkt reduceret; oftest findes kun en enkelt ocel på hver side, men mange (først og fremmest aseminerne og mange lamier) mangler fuld- stændig øjne. Hos et mindre antal arter findes tre par Ceromh uc/noe Le/Dti XMr/noe Lomnnam. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMW27RFP–Archive image from page 310 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill44dans Year: 1907 307 paa Dyret med „lukket Mund') (Fig. 99 a); Retinaculum er næppe antydet som mere end en Bølge paa Kindbakkernes Inderrand; Skæreranden uden for Retinaculum temmelig stærkt konkav. Set fra Siden konvergerer Forbrystets Forrand og Bagrand meget tyde- ligt mod Larvens Underside. .. . fasciåtus Forst. Kindbakkerne (Fig. 98 b) er en . Ubetydelighed længere end ved Grunden brede; deres Bag- flade er ca. PU—2 Gange saa
![. Die forst-insecten oder Abbildung und beschreibung der in den wäldern Preussens und der nachbarstaaten als schädlich oder nützlich bekannt gewordenen insecten; in systematischer folge und mit besonderer rücksicht auf die vertilgung der schädlichen. Im auftrage des chefs der zweiten abtheilung des Königl. Preuss . A Sil US Svrijliiis iLtacQia.tus lUiUelturif tt h'tenter at7 mit. dtl 1. fi-ra 2. glalirala .â ).l)uii;culala lall Mxisca 4.pilij)pciTiis S Ãiiiiiiliais G.l'biiaTiat" 7. PiJiinertlae S.Litui'axiae 9. albiceps lipina 14.Pini 15 Viracbyntera Oestrus 13.Tr II imkrr duHxiboq Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/MEFFTC/die-forst-insecten-oder-abbildung-und-beschreibung-der-in-den-wldern-preussens-und-der-nachbarstaaten-als-schdlich-oder-ntzlich-bekannt-gewordenen-insecten-in-systematischer-folge-und-mit-besonderer-rcksicht-auf-die-vertilgung-der-schdlichen-im-auftrage-des-chefs-der-zweiten-abtheilung-des-knigl-preuss-a-sil-us-svrijliiis-iltacqiatus-luiuelturif-tt-htenter-at7-mit-dtl-1-fi-ra-2-glalirala-luiiculala-lall-mxisca-4pilijpcitiis-s-iiiiiiliais-glbiiatiatquot-7-pijiinertlae-slituiaxiae-9-albiceps-lipina-14pini-15-viracbyntera-oestrus-13tr-ii-imkrr-duhxiboq-MEFFTC.jpg ". Die forst-insecten oder Abbildung und beschreibung der in den wäldern Preussens und der nachbarstaaten als schädlich oder nützlich bekannt gewordenen insecten; in systematischer folge und mit besonderer rücksicht auf die vertilgung der schädlichen. Im auftrage des chefs der zweiten abtheilung des Königl. Preuss . A Sil US Svrijliiis iLtacQia.tus lUiUelturif tt h'tenter at7 mit. dtl 1. fi-ra 2. glalirala .â ).l)uii;culala lall Mxisca 4.pilij)pciTiis S Ãiiiiiiliais G.l'biiaTiat" 7. PiJiinertlae S.Litui'axiae 9. albiceps lipina 14.Pini 15 Viracbyntera Oestrus 13.Tr II imkrr duHxiboq Stock Photo")
RMMEFFTC–. Die forst-insecten oder Abbildung und beschreibung der in den wäldern Preussens und der nachbarstaaten als schädlich oder nützlich bekannt gewordenen insecten; in systematischer folge und mit besonderer rücksicht auf die vertilgung der schädlichen. Im auftrage des chefs der zweiten abtheilung des Königl. Preuss . A Sil US Svrijliiis iLtacQia.tus lUiUelturif tt h'tenter at7 mit. dtl 1. fi-ra 2. glalirala .â ).l)uii;culala lall Mxisca 4.pilij)pciTiis S Ãiiiiiiliais G.l'biiaTiat" 7. PiJiinertlae S.Litui'axiae 9. albiceps lipina 14.Pini 15 Viracbyntera Oestrus 13.Tr II imkrr duHxiboq
RM2AFKM34–. The Entomologist's record and journal of variation. Mon-mouthshire. Cryphia muralis muralis Forst., July 21st (1),August 11th (2), 14th (1). Pammene aurantiana Staud., August1st (1). Deileptenia ribeata Clerck, August 10th (1). Ptycholo-moides aeriferanus H.-S., August 13th (1). Hopefully, 1978 will be a more rewarding year, andperhaps the recent sighting of a $ Gonepteryx rhamni rhamniL. flying in my garden on the early date of March 4th, willprove a good omen for the coming season. — Dr. G. A. NeilHorton, Plas Newydd, Usk, Gwent. 137 List of Grecian Butterflies:Additions and Corrections By
RMPFHEEA–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 196 (fig. 85, b). 4. fodled meget mindre end 3. led, påfaldende lille (fig. 84, a) . . 3. Tachyporus (p. 202). Bagføddernes 1. led ikke nær så langt som 2.—4. led tilsammen. Folehornene forst fra 5. led tæt behårede 4. Tåchinns (p. 213).. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMW272FG–Archive image from page 34 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill40dans Year: 1907 Fig. 17. Larve af Yoldia. Stærkt forst. (Efter Drew). mørkere eller lysere, koncentriske Baand. Foran Umbo ca. 36, bagved ca. 29 Tænder. Længde omkr. 40 mm. Y. hyperborea lever i Nutiden i de arktiske Have og naar mod Syd til Lofoten, Island, Massachusetts og Berings- Fig. 18. Yoldia hyperborea. Tilv. Venstreskallen set indvendig, tilh. udvendig. Nat. Størrelse. (Efter Brogger). strædet. Den lever paa Dybder fra
RMMEFGCM–. Die forst-insecten oder Abbildung und beschreibung der in den wäldern Preussens und der nachbarstaaten als schädlich oder nützlich bekannt gewordenen insecten; in systematischer folge und mit besonderer rücksicht auf die vertilgung der schädlichen. Im auftrage des chefs der zweiten abtheilung des Königl. Preuss . ji' Ap ate 1-*. Capiiciiia. E c c o p t o g- a s t e r 1. j.destTUCtor. *⢠ScoK-tus. 5.Pnan. 6.pr-giu;iens. â ^ iioxiiis. n. Cdi'piiii. Q.iiitric.atiis. lO.rnjiTiliisus: Jl iiiullisl riiidis Ui.castiuieiis. Tlat^'piis 13. cj'iindi'us C oly-diimi 15. elongatuni. WT.»-,7.
RM2AFRJ8P–. Samlade Skrifter. na påtorget eller med handen utsträckt mot dem, liksomför att demonstrera de små personnagerna i vimlet.Som Qulliver mot Lilliputanerna förefaller han.Callot har utan tvifvel satt dit hans gestalt blott föratt än tydligare framhäfva den reduceringens konst,som utmärker de små skildringarna. Först i jäm-förelse med denna förgrundsfigur blifva de på dom-platsen lustvandrande paren i sina rika dräkter,karosserna med sina kråmande hingstar och kyrk-tiggarna på trappan till S:ta Maria del Fiore, ellerryttarskarorna, som framför Florens stolta rådhus,omringade af åskådarmassor, g
RMPFHC9M–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 165a. Gymnetron. Hovedet af G. linariae set fra siden og af G. antirrhini set fra oven. lere end vingedækkerne, først kun svagt, derefter temmelig stærkt tilsmalnet fremefter, siderne stærkt rundede (fig. 164, b) 7. beccabiingae. 4. Snuden ved roden meget stærkt krummet, derefter næsten lige (fig. 165 a) 12. linariae. Snuden lige eller svagt og jævnt krummet 5.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of th
RMW22JBG–Archive image from page 20 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill69dans Year: 1907 17 Almindelig (J, 0). Især på rødgran, men også på andre træer, såsom eg; den søger hvidtjørnens blomster. Hyppigst maj-juni. Yngler i hunnerne af skjoldlus-gruppen Lecaninaey f. eks. Lecanium racemosum. Fig. 10. Brachytarsus nebiilosus. x 15. 2.B. fasciåtus Forst. Sort, vingedækkerne sort- og rød- spættede. Den ligner iøvrigt nebulosus men adskiller sig fra den ved, at pronotums sider er randede i hele deres læn
RM2AWWR2W–Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . n splint sprun-get ut av eggen. Ved opgravningen knækkedesstykket i to dele, som dog har kunnet sanunen-limes. 20,6 cm. 1., storst bredde omtrent vedmidten 4,2 cm. F. ved brytning av nyland paanordsiden av den gamle eksercerplads Skeis-m o e n under Skei, Ranes s., Surna-dal p g d., Nord m.. More, efter opgivende i en dybde av c. 0,5—0,7 m. Forst fandtes odd-stvkket, senere ved ihærdig ettersøkning ogsaa, grepet. (12427). y , nm f / a 136. En noget ufuldstændig pilespidsav jern av formen R. 540, som tilhører ældrefolkevandringstid. Er fund
RMPFHD9A–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... ci^lln. Fig. 9. Forskellige vlngekoblingsapparater. A vårflue (Rhyacophila); B skorpionflue (Panorpa); C sommerfugl tilhørende Hepialidae; D og E frenat sommerfugl (D c?, E ?); F bladlus (Drepanosiphon); G årevinge (Apis). fr frenulum; hm hamuli; jg jugum; rt retinaculum. (Imms). hos en del vårfluer, hvor forvingerne tillige tjener til beskyttelse af de sammenfoldede, langt sartere bag- vinger. Det almindelige er dog, at forvingerne er de største, først og fremmest meget længere end bag- vingerne, og så kommer de til at sp
RMW24FDJ–Archive image from page 237 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill71dans Year: 1907 Fig. 85. Larve af vandnelvinge (A) og kamelhalsflue (B). (Esben Petersen). ske, der lever i stærkt rindende vand) er udform- ningen af bagkropsvedhængene noget anderledes, først og fremmest er der hos dem i bagkropsspidsen et par analfødder, der hver bærer to kraftige gatkløer. Sialis-larven har små, men tydelige spirakler, der vist- nok er uden funktion, i hvert fald før larven forlader vandet for at forpuppe sig.
RM2AJJ0A9–Bonniers konversations lexikon . att erlägga en licensav-gift (f. n. 10 kr. per år), varavhälften tillfaller statsverket. An-talet licensinnehavare utgjorde 1dec. 1926 238.000 st. — R., somhar vacuumröret (se d. o.) atttacka för sin uppkomst, uppstodi För. Stat. i slutet av 1920och infördes i Frankrike 1921, iEngland 1922, i Tyskland först islutet av 1923. I Sverige, där för-sökssändningar jiågått sedan slu-tet av 1922, blev rörelsen defini-tivt ordnad nyåret 1925. Rundsax, se B 1 e c k s 1 a g e r i. Rundskrift, se S k r i f t. Rundskrivelse, detsamma somcirkulär (se Cirkulation). Rundstav, e
RMPFHHMD–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 170 gullig Periostracum. Umbonerne næsten midtstillede, ikke udhulede paa Venstreskallen. Baandpladens Bagrand naar ikke udover Diagonalkølens Spids. Længde ca. 65 mm. Fra den alm. Sandmusling kan denne Art altid kendes paa Baandpladen og som Regel ogsaa paa Skalformen. Fra andre Muslinger af lignende Form (Panopæa, Thracia) vil. Pig. 155. Mya truncata. Siphonerne delvis udstrakt. Setj^fra [h. Nat. Størrelse. (Efter C. G. Joh. Petersen). den kunne kendes først og fremmest paa Baandpladen og Manglen af Tænder, fra Thracia t
RMW22TW5–Archive image from page 111 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill31dans Year: 1907 104 grønligt Metalskær, Følehornenes Rod ofte paa Under- siden lysere. Pronotum over dobbelt saa bredt som langt, som Regel bredest ved Roden og herfra tilsmalnet frem- efter først ganske svagt og i næppe buede Linier, derpaa Fig, 26. Chrysomela geminata. (. X 7. stærkere og i mere buede Linier, Punkturen temmelig tæt, oftest fin eller meget fin, men dog betydeligt varierende i Styrke, Sidepartiet bagtil begræns
RM2ANHN3J–Bulletin de la Société impériale des naturalistes de Moscou . Il ; Botanisches Archiv von C.Freiherr von Hügel 4 837 JN° 4 ; Sertum CabnlicumEnumeratio plantarum quas in itinere inter Gabulcollegit D. Honnigberger, auct. S. Endlicher et E.Fenzl Fase 4 ; Enumeratio plantarum. quas in INoveeHollandiœ collegit G-Liber Baro de Hügel, 4 837;Prodromus Florae Norfolkieae auct. S. Endlicher4 833; par M. VS. Endlicher de Vienne. Die Forst-Insecten, T. I, 4 837; par lauteur M.Ratzeburg. Coup doeil sur les travaux de la Société Impé-riale déconomie rurale de Moscou; par M. Masloff. ? ???????????????? ? ?
![. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 66 kroge, i Trawl og Snurrevaad. Tærben er for lille til hos os at finde synderlig Anvendelse, og den bortkastes som Regel; derimod brugtes den tidligere i Grønland, men først efter at den var bleven lidt raaden eller sur, og paa Island tørres eller saltes den enkelte Steder. 3. Fyllas Rokke (Råja fyllæ Liitken). [C. G. J. Petersen: Råja circulåris; F. A. Smitt: Råja falsavéla]. Snudens Længde fra Snudespidsen til en Tværlinie gennem Øjnenes Midte gaar 2,s5—2,r.7 Gang op i Skivens '^=----.. Please note that these images Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/PFHM1T/danmarks-fauna-illustrerede-haandbger-over-den-danske-dyreverden-66-kroge-i-trawl-og-snurrevaad-trben-er-for-lille-til-hos-os-at-finde-synderlig-anvendelse-og-den-bortkastes-som-regel-derimod-brugtes-den-tidligere-i-grnland-men-frst-efter-at-den-var-bleven-lidt-raaden-eller-sur-og-paa-island-trres-eller-saltes-den-enkelte-steder-3-fyllas-rokke-rja-fyll-liitken-c-g-j-petersen-rja-circulris-f-a-smitt-rja-falsavla-snudens-lngde-fra-snudespidsen-til-en-tvrlinie-gennem-jnenes-midte-gaar-2s52r7-gang-op-i-skivens-=-please-note-that-these-images-PFHM1T.jpg ". Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 66 kroge, i Trawl og Snurrevaad. Tærben er for lille til hos os at finde synderlig Anvendelse, og den bortkastes som Regel; derimod brugtes den tidligere i Grønland, men først efter at den var bleven lidt raaden eller sur, og paa Island tørres eller saltes den enkelte Steder. 3. Fyllas Rokke (Råja fyllæ Liitken). [C. G. J. Petersen: Råja circulåris; F. A. Smitt: Råja falsavéla]. Snudens Længde fra Snudespidsen til en Tværlinie gennem Øjnenes Midte gaar 2,s5—2,r.7 Gang op i Skivens '^=----.. Please note that these images Stock Photo")
RMPFHM1T–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 66 kroge, i Trawl og Snurrevaad. Tærben er for lille til hos os at finde synderlig Anvendelse, og den bortkastes som Regel; derimod brugtes den tidligere i Grønland, men først efter at den var bleven lidt raaden eller sur, og paa Island tørres eller saltes den enkelte Steder. 3. Fyllas Rokke (Råja fyllæ Liitken). [C. G. J. Petersen: Råja circulåris; F. A. Smitt: Råja falsavéla]. Snudens Længde fra Snudespidsen til en Tværlinie gennem Øjnenes Midte gaar 2,s5—2,r.7 Gang op i Skivens '^=----.. Please note that these images
RMW249B5–Archive image from page 219 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill66dans Year: 1907 216 Tab. sudeticus er den største danske dipter. Den frem- bringer under flugten en overordentlig dyb og kraftig brum- men. Flyvetiden er juni-august, flest sidst i juli. Den angriber sjældent mennesker, derimod forskellige husdyr, først og fremmest heste. Larven lever formentlig i vand eller mosejord. Almindelig i Danmark, kendt fra Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland. Arten er hyppigst i Jylland og især i det indre
RM2AG46YH–. Svenska vetenskapsakademien handlingar. (störreförst.); 9, e—?/ ett spiculum requali-ancoratum, sedt frän sidan och framifrån. Fig. 10. Isodictya infundibuliformis. Ett särdeles afvikande exemplar i naturlig storlek. TAFL. IV (fig. 1—4). Fig. 1. Raspailia abgssorum. 1, a ett exemplar i naturlig storlek; l,b—c tvä olika slags spicula acuta, af hvilka de i fig. 1, c äro närbeslägtade med de i fig. 1, d afbildade spicula spinoso-acuta; 1, e ett spiculum capitu- lato-acre med fintaggigt hufvud: 1,/ ett dylikt spiculum, men böjdt (flexo-); l,g tjockare delen af detta slags spicula (större först.)
RMPFGNH0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 382 udbredt over hele verden, først og fremmest dog den nordlige halvkugle. Larven er kendt til 15 af de 20 danske arter. Bestemmelsen ofte usikker.. Fig. 51. Pterostichus coerulescens. Cerci fra oven og fra siden. Artsnøgle. 1. Kindbakkerne lange, slanke og krumme med noget bagudrettet retinaculum (fig. 53 f og g). For- holdsvis store arter 2. Kindbakkerne anderledes 3. 2. Nasale forholdsvis fremtrædende, tobølget, men kun med svagt antydede forhjørner (fig. 52 f) 14. madidus (p. 389). Panderanden mellem pandehjørnerne næ
RMW27B8A–Archive image from page 260 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill39dans Year: 1907 257 (Astur gentilis) Fuglen i dens andet Aar; i denne Dragt ruger de unge Duehøge normalt første Gang. Kun paa Størrelsen kan man i denne Dragt skelne Hannerne fra Hunnerne, idet de med Hensyn til Vingemaalene ganske stemmer over- ens med de gamle Fugle. Først i Fuglens 3die Efteraar erholdes den smalstribede, udfarvede Dragt, der vistnok, efterhaanden som Fuglen ældes, afløses af flere lysere, endnu mere smalstrib
RM2AM2AGD–Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . r kommet sild noktil at fisket kan lønne sig, er dette straks i fuld gang. Framorgen til aften trækkes nøtene uavbrudt. Dog først litt ut paaformiddagen pleier det bli nogen rigtig fart i fisket, da sildenførst ved denne tid siger ind mot land i større mængde. Motaftenen gaar den saa ut igjen, derfor nytter det ikke at fiskeom natten paa dette sted. Oppe i Laagen er forholdet paa fleresteder ganske det motsatte, idet nattefisket der er det mestlønnende. 48 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Den sildenot som a 1 m i n d e 1 i g brukes p a a V i n
RMPFH9KA–. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. ^g 5. Sandstrandens Plantevækst Bælterne sammen. Jyllands Sletter egne sig derfor saa fortrinligt til Studier over Plantesamfundenes Naturhistorie, og det vil være rigtigt, at vi, efter først at have kastet et Blik paa Sandstranden, som den er ved vore østlige Kyster, særligt vende os til Betragtning. Fig. 32. Strand ved Henne (NV. for Varde). (Fot. 1903; E. W.). af Vesterhavskystens store Vader og Højsande foruden senere af dens Marskdannelse. De Bælter, som vi kunne adskille paa de fleste, ikke altfor smalle Sandstrande, ere følgende. Det 1ste Bæl
RMW2701J–Archive image from page 28 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill45dans Year: 1907 25 glat, uden ægte Papiller, men med Kirtler især ved Snabel- grunden og Bagenden. Tentaklerne korte, tykke, sjeldnere spidse, 12—24; under dem 10—14 Ringe af store, svagt krummede, brune Kroge. Mellem Krogbæltet og Tentakel- kronen et kort, glat Stykke. 2 Refraktorer, der fæster sig omtrent midt i Kroppen og først forener sig ude i Snab- len. 2 frie Segmentalorganer, der udmunder i samme Ni- veau som Tarmen. Tarmsp
RM2CP1K3N–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . 5tg. 376. Gastropacha lanestris. Cuerftreif; 93litterflec! breiecftg; einweiterer weifjer ^ied an ber SJurjetber iBorberfInget. Jyranfeu auf ben 9tip=pen lüeifjUd) punftiert. Slfter be^ ^ mitbic^ter SBolIe befleibet. [ylügeUänge 1-519 nun (Eriogaster). G. lanestris L
RMPFHC9F–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... Fig. 165a. Gymnetron. Hovedet af G. linariae set fra siden og af G. antirrhini set fra oven. lere end vingedækkerne, først kun svagt, derefter temmelig stærkt tilsmalnet fremefter, siderne stærkt rundede (fig. 164, b) 7. beccabiingae. 4. Snuden ved roden meget stærkt krummet, derefter næsten lige (fig. 165 a) 12. linariae. Snuden lige eller svagt og jævnt krummet 5.. Ol. thapsicola Fig. 166. Gymnetron. Følehorn. 5. Snuden, set forfra og fra siden, stærkt tilsmalnet mod spidsen. Når snuden ses fra oven, er den for- reste de
RMW277T7–Archive image from page 249 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill76dans Year: 1907 246 Ret almindelig (J, 0, B). På åben sand- eller grusbund, f. eks. på hedebund ved roden af planter, såsom Calluna, men også i skove, især på åbne pletter. Talrigst i aug. Ofte i antal ved aftenketsning, især i aug. og først i sept. 3. B. collåris Payk. Adskilt fra den foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at pronotums o« cstkii o: harpafinus Fig. 88. Bradycellus . Parringsorganet. rodgrub
RM2CPAB4R–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . g-ig. ;il2. jpoIjtriftDcil. gig. 913. irift^afcit. ®rie^beil. Saeifclbe beftel)t aii§ einer10 cm langen Gifenl)ülfe mit jwei unter einemrechten SBinfel abfte^enben ©pi^en, wooon biein ber Serlängeruug beä ^polmei- laufenbe8 cm, bie anbere bagegen 15 cm lang ift. Ser.
RMPFHD93–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 13. Forskellige typer af vingeudvikling, a-d unge stadier, e-i ældre stadier; pilene viser udviklingsbanerne. e svarer til de fleste exopterygoter; f til mange biller; g netvinger og sommerfugle; h myg og nogle biller; i cyclorrhaphe fluer, cut kutikula; wd vingens imaginalskive; ws vingesækken. (Her fra Imms). først Og fremmest alle holometabole insekter. Her dannes vingeanlæggets lille pose i væggen af en ind- krængning af huden, dannet på det sted, hvor hud- cellerne er fortykkede. I denne indkrængning, hvis åbni
RMW273R0–Archive image from page 37 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill73dans Year: 1907 34 Almindelig (J. 0). På eller ved roden af stammer og stubbe af nåletræer, hos os overvejende ynglende i gran, undertiden i fyr, men vistnok ikke i lærk. Imago især fra sidst i maj til først i juli. Udviklingen et- eller toårig. Æggene lægges i barksprækker eller under barkskæl på friskfældede eller på stående, fortrinsvis ældre træer, hvis vækst er standset, eller Fig. 17. Tetropium castaneum ?. x 3. hvis modst
RM2CP1GPD–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . ul Y. Dombrowsl« M. Lith. Aast.v Th. Baimvvarth. Wien. Eucyklopädie der Forst u.Jagdwissenscliaffen. ria. 1. Resorptionssmus am Rosenstocks des ReKbockes. 2. Aovruri- fläche einer RehgeRöriLStange. 3. Erstes Stadium der Neul^ildänqRosenstoeke des hdelhixsches init rmqförmiqer UebervvgllunQ Peripherie der Abwurfsfläclne riaturl, Giöss erlao ron MORITZ fERLEs, Wieuoiiil Leipzig. am g der Zum Artikel „(TewoihbiJdung, III..
RMPFC072–. Der Tropenpflanzer; zeitschrift fr tropische landwirtschaft. Tropical plants; Tropical crops. Lokoinotiven. Eisenkonstruktioneti. ^â â mBHHIH Vertreter gesncht. â â â ^^â â â B V. Tippelskirch & Co. Einziges Spezia/gesc/iäft Deutschlands für komplete Tropenausrüstung. BERLIIT W. 9. Potsdaoierstraisse 127/128». Preislisten stellen zur Verfüg-ung: Friedrich C. Sommer, Forst (Lausitz) I Import. Kommission. Export. Erstes deutsches Einfulir- u. Versandhaus für Paraguay-Tee (billigstes u. bekömml. tägl. Getränk bes. auch f. d. Tropen â durstlöschend, fieberetillend, Verdauung beför
RMW27BXN–Archive image from page 262 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill76dans Year: 1907 259 ber og spredt og yderst fint punkterede stribemellemrum. Længde 6-7,5 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, 0, B). Især på åben, tør eller lidt fugtig, planteklædt, leret bund både i og uden for skove; under sten og ved planterødder, ofte aftenketset. Tal- Fig. 95. I.ebia chlorocephala c?. rigst i juni-sept. Æglægning iagttaget i juli, larverne kom frem 20/. Imago er sidst i juli og først i aug. 1928 i Svendb
RM2CPB2NG–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . roeldje! mit ben Sebeusgeroofjnljei»teu bet? SEBilbeS, mit ben 3Sortl)eilen berötilidjfeit unb ber eutfpvedjeuben bemSßJÜbftanbe angemeffenen 3a^ rechnet,ift Diesfalls al! roeibgered)t ju bejeidjneu. Gine^roedmäßige, roeit billige, bauerljafte unb unauf=fällige gorm oon Sutterbarren ueranfd)aulid)tbie. nebenfteljenbe Sfi33e (g-ig. 633). 511! Beitragjut 2tfuug, rocldieu ber Stanbort be! DxefjroilbeSnaturgemäß bietet, empfiehlt fid) roäf)renb berraupen fd)ueereid)en SiMuter
RMPFHA13–. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. 177 Redebygningen sang Hannen uafladeligt og viste sig ganske aabenlj'st; medens Bj^gningen stod paa, tav den, og da Rugningen begyndte, hørtes den vel synge men langt mindre end tidligere; Jen holdt sig nu skjult, saa at den kun sjældent saas. Reden i Kassen blev til min Sorg forstyrret, men nogle Dage efter hørte jeg Fuglen synge i Parken, hvorhen Parret var flyttet; her sang den nu igen flittigt i nogen Tid og byggede saa i en Kasse her.. Fig. 78. .^g af Bsoget Fluesnapper i Kasse. I 1917 var der ligeledes nogle først i Maj, og 3 Par
RMW247HG–Archive image from page 213 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill27dans Year: 1907 210 lang, oftest bugtet, idet den først løber lige bagtil, føl- gende det midterste Ryg-Interradie, derefter bøjer brat og løber fremefter i venstre Ryg-Interradie imod Forenden, hvor den igen bøjer, gaar over i højre Bug-Interradie og derfra løber lige til Bagenden, hvor den udmunder. Hos Dendrochiroterne, undt. Psoliderne, ligger den bageste Del af Tarmen dog i venstre Bug-Interradie. Den er ophængt Fig. 102.
RM2CPBD1W–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . gig. 56S. ©ruiibrij» ber aSremSöortidjtung einer ©raljtfeilriefe, Stiftern SJSanj. — a St-ilför&e, be foiiifdje. ^ai)urä&er, d Üremsbalfen, e ^rentJfdjeibe, g Sremsfeit.. SfO- 569- Scitenaiificfjt ber Sremsoorrttfitiimj einer Xratmcilricfe, Softem SßoilJ h Sraggetüfte. — f 3nfta9e, g ©temsfeil, ^remsfeifeg in ^Bewegung. ®iefe brerjenbe 23e*tüegnng wirb bxtrdj bie ^almräbcr in entgegen»gefegter SRidjtnng auf bie stneite Srontmel übertragen. Sludj bie fonifdje aovih bei Se
RMPFHCNT–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 225. Pig. 82. Slørvinger. A Perla; B vinger af Nemura; C detalje i for- vingen af Nemura; D Vinger af Leuctra; fod af Perla (E), Gapnia (F), Taeniopteryx (G) og Nemura (H). eller vingeløse imagines, først og fremmest blandt hannerne. Benene er ret kraftige med 3-leddede fød- der og 2 kløer. Bagkroppen er 11-leddet, men det sidste led er stærkt reduceret og skjult. Gercerne er lange og mangeleddede hos de fleste familier; hos enkelte er de stærkt reducerede og uleddede og står delvis i parringens tjeneste. Noget egentligt p
RMW22PJ1–Archive image from page 105 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill11dans Year: 1912 100 Finland (endog Haparanda). Makrelen er en pelagisk levende Fisk, der hvert Foraar kommer ind i vore Farvande, hvor den først viser sig ved Skagen, derefter i Kattegat og efterhaanden længere og længere Syd og Øst paa; men medens den de førstnævnte Steder træffes i Stimer, er det kun enkeltvis, at den træffes i Østersøen og langtfra hvert Aar, at den fanges ved Bornholm. Om Efteraaret trækker Makrelen sig tilbag
RM2CPBANW–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . bor .ftodelSfüriier, ber Samen oonMenispermnm Cocculus. kleine, roeifje ^riS;men, in äöaffer fdjmer, in Sllfofjol unb Sttrjjerleidjt löSIid), conceutrierte Sd)roefelfäure färbteS bei gelinber Grmärmuug erft get6, bannorangefarben. t>. @n. 3*ifgrimöfaflic, ber, f. SBanberfalfe. G. b. 3). U-HJTc, f. Bitterling. öde. ■yiTofcn ober ©runbpf äfjle, aud) Sang«pfäl)le, Buben einen mefeutlidjeu 23eftanbtt)eilmancher AuubierungS*anlagen. 3Kon bezeichnetjene pfähle, bie mitiljrer
![. Dictionnaire d'horticulture illustré / par D. Bois préface de Maxime Cornu avec la collaboration de E. André ... [et al.].. Horticulture; Dictionaries.. BAHOSMA. â 165 â BÃSSINAGE. lées, pubescentcs; fleurs blanches en bouquets terminaux au printemps. Son o froide. Culture facile. Multiplication de boutures à l'étouffée, de marcottes. Les B. fournissent à la thérapeutique leurs feuilles connues sous le nom de Bue.co ou Buehu ( B. crenata, erenulata, etc ) P. H. B A R RIN G T 0 NI A Forst. (Myrtac é e s-Lé cythi- dées.) Arbres à Aies, alternes, sans ponctuations. Fleurs eu grappes Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/PF9F9P/dictionnaire-dhorticulture-illustr-par-d-bois-prface-de-maxime-cornu-avec-la-collaboration-de-e-andr-et-al-horticulture-dictionaries-bahosma-165-bssinage-les-pubescentcs-fleurs-blanches-en-bouquets-terminaux-au-printemps-son-o-froide-culture-facile-multiplication-de-boutures-ltouffe-de-marcottes-les-b-fournissent-la-thrapeutique-leurs-feuilles-connues-sous-le-nom-de-bueco-ou-buehu-b-crenata-erenulata-etc-p-h-b-a-r-rin-g-t-0-ni-a-forst-myrtac-e-s-l-cythi-des-arbres-aies-alternes-sans-ponctuations-fleurs-eu-grappes-PF9F9P.jpg ". Dictionnaire d'horticulture illustré / par D. Bois préface de Maxime Cornu avec la collaboration de E. André ... [et al.].. Horticulture; Dictionaries.. BAHOSMA. â 165 â BÃSSINAGE. lées, pubescentcs; fleurs blanches en bouquets terminaux au printemps. Son o froide. Culture facile. Multiplication de boutures à l'étouffée, de marcottes. Les B. fournissent à la thérapeutique leurs feuilles connues sous le nom de Bue.co ou Buehu ( B. crenata, erenulata, etc ) P. H. B A R RIN G T 0 NI A Forst. (Myrtac é e s-Lé cythi- dées.) Arbres à Aies, alternes, sans ponctuations. Fleurs eu grappes Stock Photo")
RMPF9F9P–. Dictionnaire d'horticulture illustré / par D. Bois préface de Maxime Cornu avec la collaboration de E. André ... [et al.].. Horticulture; Dictionaries.. BAHOSMA. â 165 â BÃSSINAGE. lées, pubescentcs; fleurs blanches en bouquets terminaux au printemps. Son o froide. Culture facile. Multiplication de boutures à l'étouffée, de marcottes. Les B. fournissent à la thérapeutique leurs feuilles connues sous le nom de Bue.co ou Buehu ( B. crenata, erenulata, etc ) P. H. B A R RIN G T 0 NI A Forst. (Myrtac é e s-Lé cythi- dées.) Arbres à Aies, alternes, sans ponctuations. Fleurs eu grappes
RMW2396T–Archive image from page 145 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill73dans Year: 1907 142 men også f. eks. hassel og eg, hyppigst i ca. 2-5 cm tykke, på fugtig bund liggende grene, sjældnere i stammer og tykkere grene. Udviklingen antagelig som regel etårig. Larvegangene forløber først i de ydre barklag, senere dybere i barken og i Fig. 72. Stenostola dubia c?, x 4. basten, forpupning i veddet i maj, klækning i maj-juni. Fly- vehullet ovalt. (Du: 291, (»ferrea«), Ke: 129 (»ferrea«), Kr. II: 221,
RM2CPJH1B–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . unb bie ßtimpl)brufen toetben im äKefentettum m+ ber utnrit«belmaffe gebilbet. Jig. 299 ftellt beu Tuidifdmittburd) einen .vülmereiubrno turnt fünften lägein ber Möhe be3 ißonfreaS un? ber Seber botutad) ©djenf). M SKefenterium, PP Sßleutoperitoitealhöbte, L Lebcr, Chd Ductus choledochus,i WallenMafe fantmt bemauSnetbenbenSöItnbetepitbel, Lb ein Stücf ber 8eibe8»oanb, D Tarmfamntt feinem (ipitlv.l in, G Ductus pan P ^anFreaSeitdjbntjeHen im betbttftenJbeii beS SKefentetiu
RMW22KCM–Archive image from page 22 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill52dans Year: 1907 19 spring og dyb Fure paa Brystet. Deii er forst groii, senere jordbrun. Larven af v. borgmånni skal ligne Larven af P. ochrod actyla og leve i Hjerteskuddene af Chrysanthe- Fig. 7. 's Genitalapparat hos Platyptilia pallidactyla Hw. (N.L. Wolff præp. & del.). x20. mum (Okseøje) og Senecio silvaticus (Skov-Brandbæger); Puppen med rodbrunt Anstrøg. Almindelig udbredt. Juni—Juli. 3. P. gonodåctyla Schiff. Tavle I, F
RM2CPJHHB–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . d)ten, aul bem bie crften (£id)en fjerbor*get)en; g SDtolptgrjifdjeStörperdjen; bie (Elemente3ttnfd)en ben mit 58ucf>ftaben bezeichneten ©e*bilbett gehören ber Urroirbetmaffe an. Sei ©mbrrjoueii, bie fidt) 311 männlichen^nbibibuen enttbideln, finbet man audj imÄeimepittjcl nad) SBalbetjer ben (Eiern afjnltd)entnridelte fetten gu einer ^eit, all fcfjon biet)obencanäld)en angelegt fittb; ber (Smbrno ftelltaljo um biefe $eit einen tuafjreit 3lüitte1- oar-Sie männliche ©ef
RMW236AB–Archive image from page 138 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill79dans Year: 1907 135 er homologe hos de to køn, medens det 3. nymfestadium hos hunnen ingen homolog har hos hannen. Vingean- læggene vil allerede kunne iagttages i 1. nymfestadium, hvor de ligger som små lober fra meso- og metanotum ned langs brystets sider. I de efterfølgende to stadier hos hannen og tre stadier hos hunnen vokser anlæggene nedad. Først i 4. og 5. stadium hos hannen og 5. og 6. stadium hos hunnen drejes vingeanlægg
RM2CP1GP7–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . ^■: 47r>0£^ ^^T^-^^V v,^, j^-;.. -■-^-y }ul Y. Dombrowsl« M. Lith. Aast.v Th. Baimvvarth. Wien. Eucyklopädie der Forst u.Jagdwissenscliaffen. ria. 1. Resorptionssmus am Rosenstocks des ReKbockes. 2. Aovruri- fläche einer RehgeRöriLStange. 3. Erstes Stadium der Neul^ildänqRosenstoeke des hdelhixsches init rmqförmiqer UebervvgllunQ Peripherie der Abwurfsfläclne riaturl, Giöss erlao ron MORITZ fERLEs, Wieuoiiil Leipzig. am g der Zum Artikel „(TewoihbiJdung, III.
RMW23GGB–Archive image from page 163 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill11dans Year: 1912 158 Hannen længere og tyndere Kønstap, i Hannens højere første Rygfinne og i, at anden Rygfinne og Gatfinnen bliver lavere bagtil hos Hunnen, men ikke hos Hannen. Arten er meget varierende. Den falder i to, med Overgange forbundne. Former, som først i den nyere Tid er blevet samlet til een Art. Lys Kutling, typisk Race (formå major Heincke). Forholdsvis slank Kropform og lille Hoved. En Længderække af Skæl ved Krop
RM2CPA97M–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . SeitenflächenQU§t)ebt unb eine 2)ret)ung ber |)ülfc geftattet.3ur Uberroinbung be§ ftorfen, ftoßartig auf=tretcnben 9lrbeitöbrudc5 ift ein ausgiebige»©djnntiuivab augcbvarfit. ®er ^Dtafc^inenabftetlcr^at eine frf)räg öerlaufenbe, burcf) feine g-ü^=rungefüppc öerbectte Tiuti), in ber fic^ ein93remsf)ebel fo füf)rt, baf§ bie 93remfe am©chiDungrabutnfangc gleidjjcitig mit bem 9tb=ftellen ber iWafc^ine angezogen mirb. e^ bcftctjcn aud) |)anbftcmmafdöinen ingroßer ^Jlaiinigfol
RMW23DYB–Archive image from page 157 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill49dans Year: 1907 154 Arbejderpupperne er nøgne, medens de Pupper, der bliver til For- plantningsdyr, ligger i Kokon. Arten er først og fremmest østasiatisk, men findes fillige saa langt mod Vest som i det østlige og centrale Europa, hvor dens Forekomster dog er mere spredte, bl. a. i Schweiz. Helt isoleret er dens Forekomst i Danmark, hvor den er fundet i Hammer Bak- ker i Vendsyssel (Ch. Bisgaard). 6. F. (Serviformica) fusca L. (D
RM2CE7WF5–. Skogsvårdsföreningens tidskrift . UNIFORMSKNAPPAR ARMBAND BROSCHER. KRASNALAR MANSCHETTKNAPPAR AF UNIFORMSKNAPPAR SKOGSVÅRDSFÖRENIXGENS TIDSKRIFT 1909, H. 6—7. FACK UPPSATSER. LITTERATUR. Vid hänvisningar till nedanstående tidskrifter användas följande förkortningar:A. F. u. T. Z. = Allgemeine Först- und Jagd-Zeitung; BuU. Soc. Belg. = Bulletin dela Société ccntrale forestiére de Belgique; C. f. d. g. F. = Centralblatt fiir das gcsammteForstwesen: F. Cbl. = Forstwissenschaftliches Centralblatt; F. Forstf. M. = Finska Forstför-eningens Meddelanden: L. T. = Lesnoj Journal; X. Z. f. L. u. F. =
RMW22T2B–Archive image from page 109 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill46dans Year: 1907 104 Zoøciet tætprikket overalt, uden Tværstribning 3. Ae. truncåta. 2. Zoøciet tydelig udvidet foroven, skovlformet, som Regel bøjet 1. Ae. anguina. Zoøciet kun ganske lidt udvidet foroven, aldrig bøjet, men lige 2. Ae. sica. 1. Aetéa anguina (L.) (Fig. 55). De hvide, glinsende Zoøcier har en lang krybende Del, der først er tynd og har samme Diameter og som derefter snart gradvis, snart temmelig pludselig udvider s
RM2CPJ96B–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . *jicf) leid)t als ^reieefbarftetten tcn*t, beffen §ölje = HJ ift, roiean* gig. 348 Ijerborgerjt, roo G bie Spigeunb KL Die 33afte be« mit beut ^olngon. gifl. flärhengleidjen Xreterfe* borfteflt, unb ift bofjerF = KL-}V SiefeS ^rineip führte jur Eoufttuction von5ßIonimetern uacb ©angloff unb Sdilefinger. 4. A-lädieitbcredjituug ganger iiefi?-tifdjauf11 al) tuen t;areeuencomple;re . (£§ iftvom 83ortbeil, fetbft bann Da? üDcefättfdjblattmit einem [og. öection§red>ierl gu
RMW23PFY–Archive image from page 178 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill50dans Year: 1907 175 Larven til denne Art lever i Vækstlaget mellem Bark og Ved paa forskellige Naaletræer, først og fremmest paa Skov- fyr; Pytho-Arterne hører til de sidste Barkinsekter, der hjemsøger den døde Stamme eller Stub, og Æggene lægges almindeligvis i andre Insekters, oftest Barkbillers, Flyve- huller. Herfra gnaver saa de smaa Larver deres Ædegange ud i det resterende alle- rede godt mørnede Kambium, som de i Løbet af
RM2CPBG35–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . =t)ält, fonbern bloß aus einem bcnaefjbarteu §urSlfung l)erüberioed)felt, fo nennt man eS mit*unter 9fafd)tbilb, gebräudjlieber ift Sßecfjfelnulb,f. b. G. b. ®. STafc (Chondrostoma Agassiz), 5ifdj=gattung aus ber gamilie ber farpfenartigengifd)e (Cyprinoidei), roeld)e bie füfjett ©eroäfferbon Guropa unb SSorberafien bercobut. 2)aStuid)tigftc .Stemtjeicrjen berfelben ift bie Sitbungber ©ebnauge unb beS SJcuubeS. Grftere ift bor*fpriugeub, ftumpf, oben geroötbt, unten platt
RMW236W8–Archive image from page 139 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill79dans Year: 1907 0.5 cm B 0.5 cm Fig. 41. Tetrix undulata. 3-4 uger til nymfer, som overvintrer i de sidste nymfe- stadier i mospuder, græstuer eller under sten. De tid- ligt klækkede nymfer kan i løbet af vinteren udvikle sig til voksne, eller i sjældne tilfælde kan de nå at blive voksne samme år (f. eks. T. undulata); de bliver da først kønsmodne den efterfølgende sommer. Tetrix kan findes fremme allerede i slutningen af april
RM2CPJW3T–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . tenfc^en getrieben werben. Sie Steüftäbe ober ©abetn für 150 Schrittbürfen nic^t ju meit aujeinanberftefien, md)tüber 10—12 Sd)ritt, wouad) bie ß^ijl jn be=rechnen ift. ?(n jebem (inbe öon einer Seinetion löO Sdiritt muf^ eine ftärfere Steüftangeftef)en unb hu Seine mit einem §eftel feftge-ftedt merben 5ür .öafen unb ^-iidj^ fteOt man geftö^nlic^ nur bie geberlappcn ober g^intern, u. ä».. & n «s>
RMW02M0Y–Archive image from page 150 of Die Corycaeinen Mit Berücksichtigung aller. Die Corycaeinen. Mit Berücksichtigung aller bekannten Arten diecorycaeinenmi00dahl Year: 1912 Plankton-Expedition G.f.1 Taf.m. Fig 12. 5,6,8.9 J Forst, Ftp 3 #, ? 10-13 M.DaAl ge Verlag von LipsülS i Tischer, Kid &Lcipzig. Lüh.Anst.K E.A.Funkt â
RM2CPBGP7–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . luerwilb nabelt,iribem es ftiefem* ober Sanuennabeln guräffung abreißt. SBurm, Sluerwilb, p. 10. G. o. S. STabcfroeßr ift ein bewegliches Sßetjr, mit*tels beffen bas SBaffer in einem S3ad)e oberbluffe beliebig t)od) geflaut werben fann unbbas bei Gtntritt oon ©odjwäfferu Dotlftänbigins 9üDeau ber güifSfofle umgulegen ift. liefeSSetjrcouftructiou ift 1838 dou ^oiree erfunbenunb metjrfad) mit S3ortf)eil augercenbet worben.3n feiner Gouflructiou beftetjt ba$ 9Jabelluet)r (5i
RMW1RY2P–Archive image from page 83 of Dansk plantevaekst (1906). Dansk plantevaekst danskplantevaeks01warm Year: 1906 g 5. Sandstrandens Plantevækst Bælterne sammen. Jyllands Sletter egne sig derfor saa fortrinligt til Studier over Plantesamfundenes Naturhistorie, og det vil være rigtigt, at vi, efter først at have kastet et Blik paa Sandstranden, som den er ved vore østlige Kyster, særligt vende os til Betragtning Fig. 32. Strand ved Henne (NV. for Varde). (Fot. 1903; E. W.). af Vesterhavskystens store Vader og Højsande foruden senere af dens Marskdannelse. De Bælter, som vi kunne adskille paa de
RM2CDCY2D–. Identification of the economic woods of the United States, including a discussion of the structural and physical properties of wood . 244-252.Grossenbacher, J. G.: Medullary Spots: A Contribution to the Life History of Cambium Miners, Tech. Bui. No. 15, N. Y. Agri. Exp. Sta., Geneva, N. Y., 1910.Von Tubeuf, Karl. F.: Die Zellgange der Birke und andeier Laubholzer, Forstlich-naturw. Zeitschrift, VI. Jahrgang, 1897, pp. 314-319. Also Naturw. Zeitschrift f. Forst- und Landwirtschaft, 6. Jahrgang, 1908, pp. 235-241.Kienitz, M.: Die Entstehung der Markfiecke, Bot. Centralblatt, Vol. XIV, 1883, pp
![Archive image from page 105 of Die insekten Mitteleuropas insbesondere Deutschlands. Die insekten Mitteleuropas insbesondere Deutschlands . dieinsektenmitte03schr Year: 1914-[26] 30 Systematischer Teil. 7. G. Piezobria Forst. Propleure dicht filzig-behaart, Metapleure kahl. Europa, Amerika; 2 Arten. Bicuspidata Forst. Schwarz; Antenne rot, ohne Keule, Beine und Abdomen ventral rot. L. 2,8 mm. 8. G. Cothonaspis Hart. Alle Erdteile; 9 Unterg-attungen, mit 56 Arten, davon 5 deutsche Unter- gattung-en. 1. Antenne beim V 12g-liedrig-, Keule ygliedrig. 1. Idiomorpha. — Antenne beim ? 13gliedrig, Ke Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/W152E3/archive-image-from-page-105-of-die-insekten-mitteleuropas-insbesondere-deutschlands-die-insekten-mitteleuropas-insbesondere-deutschlands-dieinsektenmitte03schr-year-1914-26-30-systematischer-teil-7-g-piezobria-forst-propleure-dicht-filzig-behaart-metapleure-kahl-europa-amerika-2-arten-bicuspidata-forst-schwarz-antenne-rot-ohne-keule-beine-und-abdomen-ventral-rot-l-28-mm-8-g-cothonaspis-hart-alle-erdteile-9-unterg-attungen-mit-56-arten-davon-5-deutsche-unter-gattung-en-1-antenne-beim-v-12g-liedrig-keule-ygliedrig-1-idiomorpha-antenne-beim-13gliedrig-ke-W152E3.jpg "Archive image from page 105 of Die insekten Mitteleuropas insbesondere Deutschlands. Die insekten Mitteleuropas insbesondere Deutschlands . dieinsektenmitte03schr Year: 1914-[26] 30 Systematischer Teil. 7. G. Piezobria Forst. Propleure dicht filzig-behaart, Metapleure kahl. Europa, Amerika; 2 Arten. Bicuspidata Forst. Schwarz; Antenne rot, ohne Keule, Beine und Abdomen ventral rot. L. 2,8 mm. 8. G. Cothonaspis Hart. Alle Erdteile; 9 Unterg-attungen, mit 56 Arten, davon 5 deutsche Unter- gattung-en. 1. Antenne beim V 12g-liedrig-, Keule ygliedrig. 1. Idiomorpha. — Antenne beim ? 13gliedrig, Ke Stock Photo")
RMW152E3–Archive image from page 105 of Die insekten Mitteleuropas insbesondere Deutschlands. Die insekten Mitteleuropas insbesondere Deutschlands . dieinsektenmitte03schr Year: 1914-[26] 30 Systematischer Teil. 7. G. Piezobria Forst. Propleure dicht filzig-behaart, Metapleure kahl. Europa, Amerika; 2 Arten. Bicuspidata Forst. Schwarz; Antenne rot, ohne Keule, Beine und Abdomen ventral rot. L. 2,8 mm. 8. G. Cothonaspis Hart. Alle Erdteile; 9 Unterg-attungen, mit 56 Arten, davon 5 deutsche Unter- gattung-en. 1. Antenne beim V 12g-liedrig-, Keule ygliedrig. 1. Idiomorpha. — Antenne beim ? 13gliedrig, Ke
RM2CPJDTM–. Allgemeine Encyklopädie der gesammten Forst- und Jagdwissenschaften. Unter Mitwirkung der bedeutendsten Fachautoritäten . bann, wenn bie g-igur nid)t eine atlgugroße 8tu§bel)nung befifct, wo alio bie Grb=frümmung nod) iinberücffirfjtigt bleiben barf.gn Ijiigeligem ober bergigem Jerrain gehörenDie fünfte mefjr al§ einer (Sbene an, ober fieliegen jtoar in einer ßbene, bie jebod) gegenDen iporijont geneigt ift. 23efinbet fid) ber Um*rang einer §tgur uid)t in einer unb berfelbenEbene, fo ift feibftöerftänb(id) eine naturgetreueXarfteffung (im geometrifdjen Sinne) auf ebenemRapier unmöglief) unb
RMW1RW44–Archive image from page 79 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill71dans Year: 1907 76 cicadernes høreorgan kendes imidlertid ikke med fuld sikkerhed. Lydorganer, høresansens kaldeorganer, findes først og fremmest netop hos insekter med høreorga- ner. De vigtigste er stridulationsorganerne. De
Search Results for G forst Stock Photos and Images (593)
Page 2 of 6